fredag, februar 29, 2008

Web 2.0, SOA og Long Tail filosofien

Fremkomsten af avancerede, samarbejdende og interaktive applikationer under bannere for serviceorienteret arkitektur og Web 2.0, har muliggjort fremkomsten af et bredt spekter af nye fascinerende forretningsmuligheder og teknologier. De første generationer af internettet har fortsat en væsentlig indflydelse på den måde som virksomheder kører deres forretning og tjener penge, men det er ikke noget i sammenligning med de muligheder og trusler, som den kommende bevægelse mod SOA og Web 2.0 har mulighed for at give.

Web 2.0 er blandt andet kendetegnet ved begrebet The Long Tail, som blev introduceret af
Chris Andersen (http://www.longtail.com/the_long_tail/). "The long tail” refererer til det økonomiske fænomen, hvor produkter der kun er af interesse for en mindre målgruppe og derved resultere i lav efterspørgsel og lav salgsvolumen samlet kan resultere i et stort aggregeret marked.

Den store samling af mindre markeder kan væsentligt overstige de mere traditionelle markeder som de fleste populære produkter med høj salgsvolumen kan genere. F.eks. genererer Amazon.com større samlet forretning for dets millioner af bøger, der kun sælger få kopier end de gør fra deres top 100 bedst sælgende bøger, der måske sælger ti tusinder af enheder.

The Long Tail i Web 2.0 kontekst drejer sig om, at det er den samlede styrke af de små hjemmesider, der udgør størstedelen af internettets indhold. Dette i modsætning til 90’ernes opfattelse af internettet, som et sted for offentliggørelse ikke deltagelse, hvor størrelse havde betydning og internettet i højere grad blev domineret af førende hjemmesider.

En web 2.0 applikation skal derfor ikke kun fokusere på hovedet, men skal strække sig ud til hele halen. Brug af DoubleClicks service kræver en formel salgsaftale, hvilket begrænser udbredelsen til de største hjemmesider, hvorimod Yahoo!s Overture og Googles Adsense har gjort det muligt at placere annoncering på samtlige hjemmesider. eBay har også gjort det muligt at lave transaktioner for få kroner mellem enkelte individer, hvor den fungerer som en automatiseret mellemmand.

Long Tail drejer sig om de situationer, hvor der er større muligheder i at fokuserer på masser af niche-markeder end en niche i et masse-marked

The Long Tail handler om at opfylde forretningsbehov hos mange nicher, en sådan model vil forøge virksomhedens mulighed for at imødegå behovene hos dets kunder og forretningsenheder.

Handelsskoleteorien om at en organisation kun kan få fordel ved de mange nicher, hvis de har en distribution og lagerstyring, der er omkostningseffektiv, gælder også i denne situation. Det kan kun betale sig at tilbyde mange produkter hvis ekstraomkostninger ved at tilføre, sælge og distribuere et nyt produkt, er meget lave. På samme måde er det kun muligt for en virksomhed at forfølge ideen om the Long Tail it-applikationsudvikling hvis omkostninger ved at udvikle, vedligeholde og implementere individuelle tilbud er begrænset.

Den ændring som SOA og Web 2.0 lover, drejer sig ikke kun om at bruge standarder til at udstille systemfunktionalitet. Det drejer sig i lige så høj grad om, hvordan forretningen opfatter og forbruger it. Mange virksomheder vil skulle gennemgå væsentlige organisatoriske og infrastrukturelle ændringer for at kunne indfri løfterne fra SOA og Web 2.0

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

I will not agree on it. I think precise post. Specially the designation attracted me to review the unscathed story.

Anonym sagde ...

Genial brief and this mail helped me alot in my college assignement. Gratefulness you as your information.