tirsdag, oktober 21, 2008

Business Process Management (BPM) er både en disciplin og en teknologi.

Forbedringer af forretningsprocesser er en vigtig prioritet for virksomheder, efterhånden som virksomheden indser, at deres kerneprocesser er afgørende for deres muligheder for at ændre måden forretningen kører på.
Virksomheder opdager, at de har behov for en bedre måde at styre og udføre processer.
I dag er kerneprocesserne ofte placeret i siloer indenfor organisationen, produktlinier eller transaktionssystemet. Det er vanskeligt at forstå end-til-end processens udførelse, selv for kritiske processer såsom indkøb, ordrestyring og ansøgninger.
Business Process Management (BPM) er både en disciplin og en teknologi. Formålet er at fjerne de traditionelle barriere til forbedring af processer og give virksomheden et fundament til at differentiere sig ved at fokusere på hvordan en forretningsproces performer, ikke kun hvordan den udføres.
BPM’s rødder er indenfor workflow, men på tre områder er det forskelligt i forhold til de workflows, der er indbygget i mange virksomhedsapplikationer i dag:
  • Det fokuserer på end-til-end eksekvering af processen, uafhængigt af hvor mange organisation- og system-grænser der skal passeres undervejs
  • End-til-end synlighed af processen giver indblik i hvordan processen udfører. Denne synlighed er nærmest umulig i dag pga. de mange system- og organisations-grænser.
  • BPM-løsninger skal bygges til ændringer. Processer ændrer sig konstant af konkurrencemæssige, organisatoriske eller lovgivningsmæssige grunde.

BPM giver procesejere fleksibiliteten til at beskrive, eksekvere, analysere og forbedre processer. BPM tilbyder en forretningsorienteret arkitektur, som tillader procesejere at sætte forbedringsmål og orkestrere opgaver på tværs af virksomheden for at imødegå disse mål.

Ingen kommentarer: