lørdag, marts 01, 2008

SOA udstiller services mens BPM forbruger dem.

SOA fokuserer på virksomhedens teknologi og understøtter it-afdelingen i lettere at kunne levere i henhold til forretningens ændrede behov. SOA gør det ved at åbne op for værdierne i de eksisterende systemer og simplificere hvordan information og funktionalitet er tilgået af forretningen.

En væsentligste værdi af SOA for forretningen er, at det letter konversationen mellem it og forretningen, ved at forretningen ikke skal forstå den komplekse applikationsinfrastruktur, som virksomheder har i dag. Diskussionen omkring procesforbedringer kan derfor tage udgangspunkt i forretningens termer.

BPM er orienteret mod forretningen ikke teknologien, det tilbyder værktøjer til forretningsbrugeren. Værktøjer der er forskellige for dem, der skal bruges til at implementere og styre services og som fokuserer på hurtigt og fleksibelt at kunne definere end-til-end processer, identificere performancemål og styre processen i henhold til disse mål. Indenfor BPM spiller it-afdelingen stadig en væsentlig rolle og deres tekniske værktøjer skal komplementere de forretningsorienterede værktøjer fra BPM’en. Men BPM’en indeholder primært værktøjer til forretningssiden.

Mangel på en SOA i virksomheden er ikke en barriere og SOA er ikke en forudsætning for et BPM initiativ. Men SOA tilbyder den fleksibilitet, som er nødvendig for at kunne understøtte forbedringerne.

BPM og SOA er derfor initiativer, der bør udføres parallelt fordi de komplementerer hinanden. BPM tager forretningsorienterede krav ned til SOA-laget. Flaskehalse og ineffektivitet fundet af en BPM-løsning kan pege på muligheder for reorganisering, konsolidering og outsourcing i virksomheden, alle dele som vil sætte krav om at it-delen fleksibelt kan ændres. Begge initiativer styrkes ved at samle krav fra begge dele.

SOA transformerer forretningens computeraktiver til veldefinerede services. Det kan samarbejde gnidningsløst med BPM pga. BPMs anvendelse af services. SOA udstiller services mens BPM forbruger dem. Når en SOA er implementeret korrekt, åbner den op for et stort lager af services, som BPM kan sætte sammen i et sammenhængende forløb af services.

Budskabet omkring SOA er, at det i højere grad vil understøtte forretningen, at webservices er mere behændige end enkeltstående applikationer og det giver mulighed for at virksomheden hurtigere og bedre kan reagere på ændringer i efterspørgsel og markedsmuligheder. Men SOA beskriver ikke selve forretningen.

Forståelsen af virksomheden sker med en BPM, det er nødvendigt først at forstå virksomhedens forretningsprocesser, før man kan bygge services, der kan understøtte dem.

Uden BPM ved en SOA ikke, hvad der skal bygges!

På den anden side er der heller ikke noget formål med at dokumenter og strømline virksomhedens forretningsprocesser uden en gennemgående metode for at levere nye services omkring dem.

Uden en SOA mangler BPM muligheden for at kunne ændre ting!