tirsdag, oktober 21, 2008

Er BPM afhængig af en SOA?

SOA fokuserer på virksomhedens teknologi og understøtter it-afdelingen i lettere at kunne levere i henhold til forretningens ændrede behov. SOA gør det ved at åbne op for værdierne i de eksisterende systemer og simplificere hvordan information og funktionalitet er tilgået af forretningen. Men SOA beskriver ikke selve forretningen. En væsentligste værdi af SOA for forretningen er, at det letter konversationen mellem it og forretningen, ved at forretningen ikke skal forstå den komplekse applikationsinfrastruktur, som virksomheder har i dag. Diskussionen omkring procesforbedringer kan derfor tage udgangspunkt i forretningens termer.

BPM er orienteret mod forretningen ikke teknologien, det tilbyder værktøjer til forretningsbrugeren. Værktøjer der er forskellige for dem, der skal bruges til at implementere og styre services og som fokuserer på hurtigt og fleksibelt at kunne definere end-til-end processer, identificere performancemål og styre processen i henhold til disse mål.

Indenfor BPM spiller it-afdelingen stadig en væsentlig rolle og deres tekniske værktøjer skal komplementere de forretningsorienterede værktøjer fra BPM’en. Men BPM’en indeholder primært værktøjer til forretningssiden.

Mangel på en SOA i virksomheden er ikke en barriere og SOA er ikke en forudsætning for et BPM initiativ. Men SOA tilbyder den fleksibilitet, som er nødvendig for at kunne understøtte forbedringerne.

BPM og SOA er derfor initiativer, der bør udføres parallelt fordi de komplementerer hinanden. BPM tager forretningsorienterede krav ned til SOA-laget. Flaskehalse og ineffektivitet fundet af en BPM-løsning kan pege på muligheder for reorganisering, konsolidering og outsourcing i virksomheden, alle dele som vil sætte krav om at it-delen fleksibelt kan ændres. Begge initiativer styrkes ved at samle krav fra begge dele.

SOA transformerer forretningens computeraktiver til veldefienrede services. Det kan samarbejde gnidningsløst med BPM pga. BPMs anvendelse af services. SOA udstiller services mens BPM forbruger de. Når en SOA er implementeret korrekt, åbner den op for et stort lager af services, som BPM kan sætte sammen i et sammenhængende forløb af services.

Business Process Management (BPM) er både en disciplin og en teknologi.

Forbedringer af forretningsprocesser er en vigtig prioritet for virksomheder, efterhånden som virksomheden indser, at deres kerneprocesser er afgørende for deres muligheder for at ændre måden forretningen kører på.
Virksomheder opdager, at de har behov for en bedre måde at styre og udføre processer.
I dag er kerneprocesserne ofte placeret i siloer indenfor organisationen, produktlinier eller transaktionssystemet. Det er vanskeligt at forstå end-til-end processens udførelse, selv for kritiske processer såsom indkøb, ordrestyring og ansøgninger.
Business Process Management (BPM) er både en disciplin og en teknologi. Formålet er at fjerne de traditionelle barriere til forbedring af processer og give virksomheden et fundament til at differentiere sig ved at fokusere på hvordan en forretningsproces performer, ikke kun hvordan den udføres.
BPM’s rødder er indenfor workflow, men på tre områder er det forskelligt i forhold til de workflows, der er indbygget i mange virksomhedsapplikationer i dag:
  • Det fokuserer på end-til-end eksekvering af processen, uafhængigt af hvor mange organisation- og system-grænser der skal passeres undervejs
  • End-til-end synlighed af processen giver indblik i hvordan processen udfører. Denne synlighed er nærmest umulig i dag pga. de mange system- og organisations-grænser.
  • BPM-løsninger skal bygges til ændringer. Processer ændrer sig konstant af konkurrencemæssige, organisatoriske eller lovgivningsmæssige grunde.

BPM giver procesejere fleksibiliteten til at beskrive, eksekvere, analysere og forbedre processer. BPM tilbyder en forretningsorienteret arkitektur, som tillader procesejere at sætte forbedringsmål og orkestrere opgaver på tværs af virksomheden for at imødegå disse mål.

tirsdag, oktober 07, 2008

Offentlig fællesviden

Jeg har deltaget i OIOREST-projektet siden 2007, i det seneste dokument Offentlig fællesviden i Det Digitale Danmark er det lavet en definition af fællesviden

Fællesviden er defineret i [SOA] som en ensartet infrastruktur til opbygning af en sammenhængende organisme af uafhængige informationer, forbundet på en sådan måde, at det kan genbruges på tværs af forskellige applikationer i Det Digitale Danmark.

En af visionerne med OIOREST er ønsket om at gøre den store mængde af f.eks. relationel databaseinformation, XML-dokumenter og andet tilgængelig på internettet, så de kan behandles af maskiner. Visionen er, at når alle offentlige data udstilles via dataservices, kan alle offentlige data betragtes som en fælles database tilgængelig via internettet.

Det er forhåbningen, at dette dokument kan starte en diskussion om definitionen af fællesviden og en idegenerering om muligheder med offentlige fællesviden for Det Digitale Danmark. Både på denne blog samt andre steder på nettet

Det Digitale Danmaks Lange hale - OIOREST

Jeg har siden december 2007 deltaget i en spændende opgave for IT og Telestyrelsen vedr. brug af REST til at gøre offentlige data let tilgængelige for Det Digitale Danmark.

Formålet med det seneste bidrag Offentlig fællesviden i Det Digitale Danmark, er at få offentlige myndigheder til at forstå at de alle (også dem med specialiseret data) har en rolle at spille far at visionerne for Digitaliseringsstrategien skal opnås.

Hvis det kun er de store dataudbydere, der udbyder deres data, vil den offentlige fællesviden være mangelfuld. Det vil især have konsekvenser for internet-sites med mindre volumen typisk rettet mod et snævert segment. Men da det netop er disse, der udgør størstedelen af internettet i dag, vil hele grobunden mangle relevant data.

I afsnittet "Det Digitale Danmaks Lange hale" står der bl.a: "The long tail drejer sig om, at det er den samlede styrke af de små hjemmesider, der udgør størstedelen af internettets indhold. Dette i modsætning til 90’ernes opfattelse af internettet som et sted for offentliggørelse, hvor størrelse havde betydning og internettet i højere grad blev domineret af førende hjemmesider. Det Digitale Danmark skal derfor ikke kun fokusere på hovedet, men skal strække sig ud til hele halen."

fredag, august 29, 2008

Betydningen for it-afdelingen af SOA og Web 2.0

I en verden hvor it består af adskilte siloer, der hver kræver separate integrations-aktiviteter og adskilte projekter, overskygger behovene hos de mange behovene hos de få. I en verden hvor it er ansvarlig for at bygge et økosystem, der understøtter løst koblede, kombinerbare og genbrugelige it-muligheder, som enkelt individer let kan forbruge og sammensætte til et bredt spektrum af nye applikation vil den økonomiske realitet skifte til principperne omkring the Long Tail (se afsnit 2.2), hvor fokus skifter fra masserne til nicherne
Den decentralisering som sker ved serviceorientering i kombination med Web 2.0, medfører væsentlige skift i samspillet mellem it-afdelingen og forretningsenhederne og individet. Den måde som it-organisationen i dag er struktureret medfører at en virksomhed kun investerer i at bygge applikationer, som virksomheden som helhed er interesseret i. Men det efterlader det faktum, at mange afdelinger ikke kan få opfyldt deres it-behov, fordi it-organisationen har for travlt med at bygge de udvalgte it-løsninger, til at bruge tid og penge på at håndtere niche-interesser hos enkelte brugere i forretningen. Kombinationen af SOA og Web 2.0 kan ændre disse realiteter.
Store virksomheder er sammensat af mange nicher, opererer i forskellige geografier eller forretningsenheder, henvendt til specifik demografi med skræddersyede løsninger til at imødegå behovene hos alle deltagerne. Hvordan kan it understøtte de fælles behov, som alle forretningsafdelinger har uden samtidig at afskære sig fra at møde de specifikke behov hos individuelle grupper. Styrken ved SOA er netop, at den skifter væsentlige dele af ansvaret for applikationsudvikling væk fra den centraliserede it-gruppe til de enkelte grupper i virksomheden, hvor forretningsenhederne i højere grad kan opfylde deres egne behov for applikations-udvikling.
It er ikke mere den enhed, der bygger en applikation på vegne af forretningen. Det skal i højere grad levere den infrastruktur, arkitektur og styring, således at forretningsenhederne kan imødegå deres egne behov. Udviklere hos it skal ikke længere udvikle applikationer som afgrænset kode, som de må integrere på et senere tidspunkt. I stedet vil en korrekt implementeret SOA muliggøre sammensætningen af løs koblede services i serviceorienterede forretningsapplikationer (SOBA – Serviceorienterede Business Applications), der implementerer forretningsprocesser. Det bliver så it’s ansvar at håndtere disse applikationer i henhold til et styrings-rammeværk og tilhørende infrastruktur, der tillader kontinuerlige og iterative ændringer uden afbrydelse af forretningen

Konsekvenser ved Long Tail filosofien for virksomheden

The Long Tail handler om at opfylde forretningsbehov hos mange nicher, en sådan model vil forøge virksomhedens mulighed for at imødegå behovene hos dets kunder og forretningsenheder. Handelsskoleteorien om at en organisation kun kan få fordel ved de mange nicher, hvis de har en distribution og lagerstyring, der er omkostningseffektiv, gælder også i denne situation. Det kan kun betale sig at tilbyde mange produkter hvis ekstraomkostninger ved at tilføre, sælge og distribuere et nyt produkt, er meget lave. På samme måde er det kun muligt for en virksomhed at forfølge ideen om the Long Tail it-applikationsudvikling hvis omkostninger ved at udvikle, vedligeholde og implementere individuelle SOBA er begrænset. Den ændring som SOA og Web 2.0 lover, drejer sig ikke kun om at bruge standarder til at udstille systemfunktionalitet. Det drejer sig i lige så høj grad om, hvordan forretningen opfatter og forbruger it. Mange virksomheder vil skulle gennemgå væsentlige organisatoriske og infrastrukturelle ændringer for at kunne indfri løfterne fra SOA og Web 2.0

lørdag, marts 01, 2008

SOA udstiller services mens BPM forbruger dem.

SOA fokuserer på virksomhedens teknologi og understøtter it-afdelingen i lettere at kunne levere i henhold til forretningens ændrede behov. SOA gør det ved at åbne op for værdierne i de eksisterende systemer og simplificere hvordan information og funktionalitet er tilgået af forretningen.

En væsentligste værdi af SOA for forretningen er, at det letter konversationen mellem it og forretningen, ved at forretningen ikke skal forstå den komplekse applikationsinfrastruktur, som virksomheder har i dag. Diskussionen omkring procesforbedringer kan derfor tage udgangspunkt i forretningens termer.

BPM er orienteret mod forretningen ikke teknologien, det tilbyder værktøjer til forretningsbrugeren. Værktøjer der er forskellige for dem, der skal bruges til at implementere og styre services og som fokuserer på hurtigt og fleksibelt at kunne definere end-til-end processer, identificere performancemål og styre processen i henhold til disse mål. Indenfor BPM spiller it-afdelingen stadig en væsentlig rolle og deres tekniske værktøjer skal komplementere de forretningsorienterede værktøjer fra BPM’en. Men BPM’en indeholder primært værktøjer til forretningssiden.

Mangel på en SOA i virksomheden er ikke en barriere og SOA er ikke en forudsætning for et BPM initiativ. Men SOA tilbyder den fleksibilitet, som er nødvendig for at kunne understøtte forbedringerne.

BPM og SOA er derfor initiativer, der bør udføres parallelt fordi de komplementerer hinanden. BPM tager forretningsorienterede krav ned til SOA-laget. Flaskehalse og ineffektivitet fundet af en BPM-løsning kan pege på muligheder for reorganisering, konsolidering og outsourcing i virksomheden, alle dele som vil sætte krav om at it-delen fleksibelt kan ændres. Begge initiativer styrkes ved at samle krav fra begge dele.

SOA transformerer forretningens computeraktiver til veldefinerede services. Det kan samarbejde gnidningsløst med BPM pga. BPMs anvendelse af services. SOA udstiller services mens BPM forbruger dem. Når en SOA er implementeret korrekt, åbner den op for et stort lager af services, som BPM kan sætte sammen i et sammenhængende forløb af services.

Budskabet omkring SOA er, at det i højere grad vil understøtte forretningen, at webservices er mere behændige end enkeltstående applikationer og det giver mulighed for at virksomheden hurtigere og bedre kan reagere på ændringer i efterspørgsel og markedsmuligheder. Men SOA beskriver ikke selve forretningen.

Forståelsen af virksomheden sker med en BPM, det er nødvendigt først at forstå virksomhedens forretningsprocesser, før man kan bygge services, der kan understøtte dem.

Uden BPM ved en SOA ikke, hvad der skal bygges!

På den anden side er der heller ikke noget formål med at dokumenter og strømline virksomhedens forretningsprocesser uden en gennemgående metode for at levere nye services omkring dem.

Uden en SOA mangler BPM muligheden for at kunne ændre ting!

fredag, februar 29, 2008

Software på internettet leveres som en service

Software på internettet leveres som en service ikke som et produkt. Nye funktioner skal derfor ikke pakkes sammen i enkeltstående releases, men i stedet tilføjes kontinuert, som en del af den normale brugeroplevelse. Brugerne vil fungere som reel-tids-testere og det er nødvendigt at kunne overvåge servicen, så man ved, hvordan brugerne anvender den nye funktion. F.eks. vil http://360.yahoo.com/ og Goggles GMail fortsætte med at være i beta i lang tid.
Web applikationers opdateringsfrekvens, vil være radikalt anderledes end det vi kender fra PCer og klient-servere, som kræver at alle opgraderer deres computermiljø hvert andet eller tredje år.

Software på internettet vil ikke blive solgt som en software-pakke, men leveret som en service, hvor kunden betaler direkte eller indirekte, for brugen af servicen. Der er ingen planlagte software release, kun konstante forbedringer. Ingen licensiering eller salg kun brug. Softwaren skal ikke distribueres kun bruges. Ingen portering til forskellige platforme, så kunden kan køre softwaren på dets eget udstyr,

I fremtiden vil vi se flere opgør mellem to forskellige forretningsmodeller. På den ene side enkelte software leverandører, der med en stor installeret base, tæt integreret operativsystem og API’er får kontrol over programmeringsparadigmet og på den anden side et system uden ejere, bundet sammen af et antal protokoller, åbne standarder og aftaler om samarbejde.

Web 2.0 checkliste


En virksomhed der ønske at udnytte mulighederne med web 2.0 kan bruge nedenstående checkliste:

  • Tilbyd services, ikke softwarepakker, med omkostningseffektiv skalering
  • Kontrol over unikke, data kilder der er svære at etablere og som bliver bedre, jo flere personer der bruger dem
  • Stol på brugerne som udviklingsparter
  • Udnyt den samlede viden på internettet
  • Ræk ud til alle ender af internettet gennem selvbetjening
  • Software skal udbydes på mere end en enhed
  • Simple brugerinterface, udviklingsmodeller og forretningsmodeller

Web 2.0 og netværkseffekten

I Web 2.0 er netværket platformen, der udspændes til alle enheder forbundet med netværket. Web 2.0 applikationer leverer software som en konstant opdateret service, der bliver bedre jo flere personer, der bruger det. Web 2.0-løsninger bruger og kombinere data fra multipel kilder, inklusiv fra individuelle brugere, mens det tilbyder dets egne data og services på en måde, som tillader det at blive anvendt og kombineret af andre. Der opnås en netværkseffekt gennem deltagelse af mange personer. Formålet er ikke at vise en side for en bruger, men at kunne indgå i en samlet værdi for brugeren.

Netværkseffekten er et resultat af Metcalfes lov, der siger, at ”værdien af et netværk vokser med kvadratet af størrelsen af netværket.” Dette betyder, at et netværk, der er dobbelt så stort, vil være fire gange så meget værd for dets brugere. F.eks. er en enkelt fax-maskine ikke noget værd, men værdien af fax-maskinen stiger med det samlede antal fax-maskiner på netværket, fordi det samlede antal personer, man kan udveksle dokumenter med, stiger. Dette i modsætning til traditionelle modeller for udbud og efterspørgelse, hvor forøgelse i antallet af en enhed reducerer værdien af denne enhed.

Data giver konkurrencemæssig fordel

Værdien af en Web 2.0 applikation afhænger af, om den giver mulighed for at kombinere de rette data for brugerens skiftende behov. Kapløbet om at eje visse klasser af kernedata er derfor begyndt. Geografiske placeringer, identiteter, kalender over offentlige arrangementer, produktidentifikation er eksempler på disse.

Hvis der er væsentlige omkostninger forbundet med at producere data, kan det give mulighed for at være den eneste leverandør af disse data.

Vinderen kan også blive den virksomhed, der først opnår en kritisk masse via bruger-informationsopsamling og formår at danne en værdifuld service ud fra disse opsamlede data.

Web 2.0 og generation Y

Generation Y er de personer, som er født efter 1980. En af dets karakteristika er, at disse personer er ”indfødte” i internet æraen og ikke immigranter. De bruger søgemaskiner til at finde information, lægger beskeder på chat-steder, nyhedsgrupper og forum, bruger peer-to-peer fildeling.

Det er den generation som mestre web 2.0 og gør det til social-computing. De omdefinerer fællesværdier såsom troværdighed, autoritet, ry, selvregulering og kontrol. Gen-Y’er stoler på den information, som den henter og deler med ligesindede individer i virtuelle fællesskaber og har let ved at bruge værktøjerne til at gøre dette. Disse værktøjer er ikke teknologi for dem, det er nødvendige evner påkrævet i et aktivt socialt liv. Så udover den indholds-centrerede måde som ældre grupper tilgår nettet på, har de også tilføjet en person-centreret brug af teknologierne.

Disse teknologier til personalisering medfører en ændring i de brugerdrevne forventninger til, hvordan teknologier skal hjælpe dem.

Det er den eksterne interaktion med markedet, der giver mulighed for differentiering og derved øget salg og forøget værdi for virksomheden. Dette i modsætning til interne transaktioner som kun kan differentieres på basis af omkostninger

Web 2.0, SOA og Long Tail filosofien

Fremkomsten af avancerede, samarbejdende og interaktive applikationer under bannere for serviceorienteret arkitektur og Web 2.0, har muliggjort fremkomsten af et bredt spekter af nye fascinerende forretningsmuligheder og teknologier. De første generationer af internettet har fortsat en væsentlig indflydelse på den måde som virksomheder kører deres forretning og tjener penge, men det er ikke noget i sammenligning med de muligheder og trusler, som den kommende bevægelse mod SOA og Web 2.0 har mulighed for at give.

Web 2.0 er blandt andet kendetegnet ved begrebet The Long Tail, som blev introduceret af
Chris Andersen (http://www.longtail.com/the_long_tail/). "The long tail” refererer til det økonomiske fænomen, hvor produkter der kun er af interesse for en mindre målgruppe og derved resultere i lav efterspørgsel og lav salgsvolumen samlet kan resultere i et stort aggregeret marked.

Den store samling af mindre markeder kan væsentligt overstige de mere traditionelle markeder som de fleste populære produkter med høj salgsvolumen kan genere. F.eks. genererer Amazon.com større samlet forretning for dets millioner af bøger, der kun sælger få kopier end de gør fra deres top 100 bedst sælgende bøger, der måske sælger ti tusinder af enheder.

The Long Tail i Web 2.0 kontekst drejer sig om, at det er den samlede styrke af de små hjemmesider, der udgør størstedelen af internettets indhold. Dette i modsætning til 90’ernes opfattelse af internettet, som et sted for offentliggørelse ikke deltagelse, hvor størrelse havde betydning og internettet i højere grad blev domineret af førende hjemmesider.

En web 2.0 applikation skal derfor ikke kun fokusere på hovedet, men skal strække sig ud til hele halen. Brug af DoubleClicks service kræver en formel salgsaftale, hvilket begrænser udbredelsen til de største hjemmesider, hvorimod Yahoo!s Overture og Googles Adsense har gjort det muligt at placere annoncering på samtlige hjemmesider. eBay har også gjort det muligt at lave transaktioner for få kroner mellem enkelte individer, hvor den fungerer som en automatiseret mellemmand.

Long Tail drejer sig om de situationer, hvor der er større muligheder i at fokuserer på masser af niche-markeder end en niche i et masse-marked

The Long Tail handler om at opfylde forretningsbehov hos mange nicher, en sådan model vil forøge virksomhedens mulighed for at imødegå behovene hos dets kunder og forretningsenheder.

Handelsskoleteorien om at en organisation kun kan få fordel ved de mange nicher, hvis de har en distribution og lagerstyring, der er omkostningseffektiv, gælder også i denne situation. Det kan kun betale sig at tilbyde mange produkter hvis ekstraomkostninger ved at tilføre, sælge og distribuere et nyt produkt, er meget lave. På samme måde er det kun muligt for en virksomhed at forfølge ideen om the Long Tail it-applikationsudvikling hvis omkostninger ved at udvikle, vedligeholde og implementere individuelle tilbud er begrænset.

Den ændring som SOA og Web 2.0 lover, drejer sig ikke kun om at bruge standarder til at udstille systemfunktionalitet. Det drejer sig i lige så høj grad om, hvordan forretningen opfatter og forbruger it. Mange virksomheder vil skulle gennemgå væsentlige organisatoriske og infrastrukturelle ændringer for at kunne indfri løfterne fra SOA og Web 2.0