Software på internettet leveres som en service ikke som et produkt. Nye funktioner skal derfor ikke pakkes sammen i enkeltstående releases, men i stedet tilføjes kontinuert, som en del af den normale brugeroplevelse. Brugerne vil fungere som reel-tids-testere og det er nødvendigt at kunne overvåge servicen, så man ved, hvordan brugerne anvender den nye funktion. F.eks. vil http://360.yahoo.com/ og Goggles GMail fortsætte med at være i beta i lang tid.
Web applikationers opdateringsfrekvens, vil være radikalt anderledes end det vi kender fra PCer og klient-servere, som kræver at alle opgraderer deres computermiljø hvert andet eller tredje år.
Software på internettet vil ikke blive solgt som en software-pakke, men leveret som en service, hvor kunden betaler direkte eller indirekte, for brugen af servicen. Der er ingen planlagte software release, kun konstante forbedringer. Ingen licensiering eller salg kun brug. Softwaren skal ikke distribueres kun bruges. Ingen portering til forskellige platforme, så kunden kan køre softwaren på dets eget udstyr,
I fremtiden vil vi se flere opgør mellem to forskellige forretningsmodeller. På den ene side enkelte software leverandører, der med en stor installeret base, tæt integreret operativsystem og API’er får kontrol over programmeringsparadigmet og på den anden side et system uden ejere, bundet sammen af et antal protokoller, åbne standarder og aftaler om samarbejde.
fredag, februar 29, 2008
Web 2.0 checkliste
En virksomhed der ønske at udnytte mulighederne med web 2.0 kan bruge nedenstående checkliste:
- Tilbyd services, ikke softwarepakker, med omkostningseffektiv skalering
- Kontrol over unikke, data kilder der er svære at etablere og som bliver bedre, jo flere personer der bruger dem
- Stol på brugerne som udviklingsparter
- Udnyt den samlede viden på internettet
- Ræk ud til alle ender af internettet gennem selvbetjening
- Software skal udbydes på mere end en enhed
- Simple brugerinterface, udviklingsmodeller og forretningsmodeller
Web 2.0 og netværkseffekten
I Web 2.0 er netværket platformen, der udspændes til alle enheder forbundet med netværket. Web 2.0 applikationer leverer software som en konstant opdateret service, der bliver bedre jo flere personer, der bruger det. Web 2.0-løsninger bruger og kombinere data fra multipel kilder, inklusiv fra individuelle brugere, mens det tilbyder dets egne data og services på en måde, som tillader det at blive anvendt og kombineret af andre. Der opnås en netværkseffekt gennem deltagelse af mange personer. Formålet er ikke at vise en side for en bruger, men at kunne indgå i en samlet værdi for brugeren.
Netværkseffekten er et resultat af Metcalfes lov, der siger, at ”værdien af et netværk vokser med kvadratet af størrelsen af netværket.” Dette betyder, at et netværk, der er dobbelt så stort, vil være fire gange så meget værd for dets brugere. F.eks. er en enkelt fax-maskine ikke noget værd, men værdien af fax-maskinen stiger med det samlede antal fax-maskiner på netværket, fordi det samlede antal personer, man kan udveksle dokumenter med, stiger. Dette i modsætning til traditionelle modeller for udbud og efterspørgelse, hvor forøgelse i antallet af en enhed reducerer værdien af denne enhed.
Netværkseffekten er et resultat af Metcalfes lov, der siger, at ”værdien af et netværk vokser med kvadratet af størrelsen af netværket.” Dette betyder, at et netværk, der er dobbelt så stort, vil være fire gange så meget værd for dets brugere. F.eks. er en enkelt fax-maskine ikke noget værd, men værdien af fax-maskinen stiger med det samlede antal fax-maskiner på netværket, fordi det samlede antal personer, man kan udveksle dokumenter med, stiger. Dette i modsætning til traditionelle modeller for udbud og efterspørgelse, hvor forøgelse i antallet af en enhed reducerer værdien af denne enhed.
Data giver konkurrencemæssig fordel
Værdien af en Web 2.0 applikation afhænger af, om den giver mulighed for at kombinere de rette data for brugerens skiftende behov. Kapløbet om at eje visse klasser af kernedata er derfor begyndt. Geografiske placeringer, identiteter, kalender over offentlige arrangementer, produktidentifikation er eksempler på disse.
Hvis der er væsentlige omkostninger forbundet med at producere data, kan det give mulighed for at være den eneste leverandør af disse data.
Vinderen kan også blive den virksomhed, der først opnår en kritisk masse via bruger-informationsopsamling og formår at danne en værdifuld service ud fra disse opsamlede data.
Hvis der er væsentlige omkostninger forbundet med at producere data, kan det give mulighed for at være den eneste leverandør af disse data.
Vinderen kan også blive den virksomhed, der først opnår en kritisk masse via bruger-informationsopsamling og formår at danne en værdifuld service ud fra disse opsamlede data.
Web 2.0 og generation Y
Generation Y er de personer, som er født efter 1980. En af dets karakteristika er, at disse personer er ”indfødte” i internet æraen og ikke immigranter. De bruger søgemaskiner til at finde information, lægger beskeder på chat-steder, nyhedsgrupper og forum, bruger peer-to-peer fildeling.
Det er den generation som mestre web 2.0 og gør det til social-computing. De omdefinerer fællesværdier såsom troværdighed, autoritet, ry, selvregulering og kontrol. Gen-Y’er stoler på den information, som den henter og deler med ligesindede individer i virtuelle fællesskaber og har let ved at bruge værktøjerne til at gøre dette. Disse værktøjer er ikke teknologi for dem, det er nødvendige evner påkrævet i et aktivt socialt liv. Så udover den indholds-centrerede måde som ældre grupper tilgår nettet på, har de også tilføjet en person-centreret brug af teknologierne.
Disse teknologier til personalisering medfører en ændring i de brugerdrevne forventninger til, hvordan teknologier skal hjælpe dem.
Det er den eksterne interaktion med markedet, der giver mulighed for differentiering og derved øget salg og forøget værdi for virksomheden. Dette i modsætning til interne transaktioner som kun kan differentieres på basis af omkostninger
Det er den generation som mestre web 2.0 og gør det til social-computing. De omdefinerer fællesværdier såsom troværdighed, autoritet, ry, selvregulering og kontrol. Gen-Y’er stoler på den information, som den henter og deler med ligesindede individer i virtuelle fællesskaber og har let ved at bruge værktøjerne til at gøre dette. Disse værktøjer er ikke teknologi for dem, det er nødvendige evner påkrævet i et aktivt socialt liv. Så udover den indholds-centrerede måde som ældre grupper tilgår nettet på, har de også tilføjet en person-centreret brug af teknologierne.
Disse teknologier til personalisering medfører en ændring i de brugerdrevne forventninger til, hvordan teknologier skal hjælpe dem.
Det er den eksterne interaktion med markedet, der giver mulighed for differentiering og derved øget salg og forøget værdi for virksomheden. Dette i modsætning til interne transaktioner som kun kan differentieres på basis af omkostninger
Web 2.0, SOA og Long Tail filosofien
Fremkomsten af avancerede, samarbejdende og interaktive applikationer under bannere for serviceorienteret arkitektur og Web 2.0, har muliggjort fremkomsten af et bredt spekter af nye fascinerende forretningsmuligheder og teknologier. De første generationer af internettet har fortsat en væsentlig indflydelse på den måde som virksomheder kører deres forretning og tjener penge, men det er ikke noget i sammenligning med de muligheder og trusler, som den kommende bevægelse mod SOA og Web 2.0 har mulighed for at give.
Web 2.0 er blandt andet kendetegnet ved begrebet The Long Tail, som blev introduceret af
Chris Andersen (http://www.longtail.com/the_long_tail/). "The long tail” refererer til det økonomiske fænomen, hvor produkter der kun er af interesse for en mindre målgruppe og derved resultere i lav efterspørgsel og lav salgsvolumen samlet kan resultere i et stort aggregeret marked.
Den store samling af mindre markeder kan væsentligt overstige de mere traditionelle markeder som de fleste populære produkter med høj salgsvolumen kan genere. F.eks. genererer Amazon.com større samlet forretning for dets millioner af bøger, der kun sælger få kopier end de gør fra deres top 100 bedst sælgende bøger, der måske sælger ti tusinder af enheder.
The Long Tail i Web 2.0 kontekst drejer sig om, at det er den samlede styrke af de små hjemmesider, der udgør størstedelen af internettets indhold. Dette i modsætning til 90’ernes opfattelse af internettet, som et sted for offentliggørelse ikke deltagelse, hvor størrelse havde betydning og internettet i højere grad blev domineret af førende hjemmesider.
En web 2.0 applikation skal derfor ikke kun fokusere på hovedet, men skal strække sig ud til hele halen. Brug af DoubleClicks service kræver en formel salgsaftale, hvilket begrænser udbredelsen til de største hjemmesider, hvorimod Yahoo!s Overture og Googles Adsense har gjort det muligt at placere annoncering på samtlige hjemmesider. eBay har også gjort det muligt at lave transaktioner for få kroner mellem enkelte individer, hvor den fungerer som en automatiseret mellemmand.
Long Tail drejer sig om de situationer, hvor der er større muligheder i at fokuserer på masser af niche-markeder end en niche i et masse-marked
The Long Tail handler om at opfylde forretningsbehov hos mange nicher, en sådan model vil forøge virksomhedens mulighed for at imødegå behovene hos dets kunder og forretningsenheder.
Handelsskoleteorien om at en organisation kun kan få fordel ved de mange nicher, hvis de har en distribution og lagerstyring, der er omkostningseffektiv, gælder også i denne situation. Det kan kun betale sig at tilbyde mange produkter hvis ekstraomkostninger ved at tilføre, sælge og distribuere et nyt produkt, er meget lave. På samme måde er det kun muligt for en virksomhed at forfølge ideen om the Long Tail it-applikationsudvikling hvis omkostninger ved at udvikle, vedligeholde og implementere individuelle tilbud er begrænset.
Den ændring som SOA og Web 2.0 lover, drejer sig ikke kun om at bruge standarder til at udstille systemfunktionalitet. Det drejer sig i lige så høj grad om, hvordan forretningen opfatter og forbruger it. Mange virksomheder vil skulle gennemgå væsentlige organisatoriske og infrastrukturelle ændringer for at kunne indfri løfterne fra SOA og Web 2.0
Web 2.0 er blandt andet kendetegnet ved begrebet The Long Tail, som blev introduceret af
Chris Andersen (http://www.longtail.com/the_long_tail/). "The long tail” refererer til det økonomiske fænomen, hvor produkter der kun er af interesse for en mindre målgruppe og derved resultere i lav efterspørgsel og lav salgsvolumen samlet kan resultere i et stort aggregeret marked.
Den store samling af mindre markeder kan væsentligt overstige de mere traditionelle markeder som de fleste populære produkter med høj salgsvolumen kan genere. F.eks. genererer Amazon.com større samlet forretning for dets millioner af bøger, der kun sælger få kopier end de gør fra deres top 100 bedst sælgende bøger, der måske sælger ti tusinder af enheder.
The Long Tail i Web 2.0 kontekst drejer sig om, at det er den samlede styrke af de små hjemmesider, der udgør størstedelen af internettets indhold. Dette i modsætning til 90’ernes opfattelse af internettet, som et sted for offentliggørelse ikke deltagelse, hvor størrelse havde betydning og internettet i højere grad blev domineret af førende hjemmesider.
En web 2.0 applikation skal derfor ikke kun fokusere på hovedet, men skal strække sig ud til hele halen. Brug af DoubleClicks service kræver en formel salgsaftale, hvilket begrænser udbredelsen til de største hjemmesider, hvorimod Yahoo!s Overture og Googles Adsense har gjort det muligt at placere annoncering på samtlige hjemmesider. eBay har også gjort det muligt at lave transaktioner for få kroner mellem enkelte individer, hvor den fungerer som en automatiseret mellemmand.
Long Tail drejer sig om de situationer, hvor der er større muligheder i at fokuserer på masser af niche-markeder end en niche i et masse-marked
The Long Tail handler om at opfylde forretningsbehov hos mange nicher, en sådan model vil forøge virksomhedens mulighed for at imødegå behovene hos dets kunder og forretningsenheder.
Handelsskoleteorien om at en organisation kun kan få fordel ved de mange nicher, hvis de har en distribution og lagerstyring, der er omkostningseffektiv, gælder også i denne situation. Det kan kun betale sig at tilbyde mange produkter hvis ekstraomkostninger ved at tilføre, sælge og distribuere et nyt produkt, er meget lave. På samme måde er det kun muligt for en virksomhed at forfølge ideen om the Long Tail it-applikationsudvikling hvis omkostninger ved at udvikle, vedligeholde og implementere individuelle tilbud er begrænset.
Den ændring som SOA og Web 2.0 lover, drejer sig ikke kun om at bruge standarder til at udstille systemfunktionalitet. Det drejer sig i lige så høj grad om, hvordan forretningen opfatter og forbruger it. Mange virksomheder vil skulle gennemgå væsentlige organisatoriske og infrastrukturelle ændringer for at kunne indfri løfterne fra SOA og Web 2.0
tirsdag, februar 13, 2007
Webservices identitetskrise
Phil Wainewright diskutere i denne artikel udfordringen ved forbunden identitet eller federated identity.
Fundamentale sikkerhedsprincipper kræver, at en service autentificerer en forbruger. Servicen og dets forbruger risikerer derved at blive tæt koblet, medmindre sikkerheden selv kan håndteres på en løst koblet facon. Hvis hver Web Service og applikation udviklet i værdikæden kræver en unik tilgang, vil potentielle fordele blive tabt på grund af omkostningerne til at bygge og styre den krævede infrastruktur.
Når der er flere led, der skal behandle en SOAP-besked, skal autentifikations - og autorisations informationen følge forespørgslen på tværs af de traditionelle grænser mellem applikationer, netværk og organisationer, hver med deres egne individuelle sikkerhedsmekanismer angivet på flere niveauer. Hvis en Web Service skal håndtere sikkerhed baseret på slutbrugeren, må den have adgang til autentifikations- og autorisationsinformation om slutbrugeren, på hvis vegne SOAP-anmodningen er sendt.
Phil Wainewrights artikel kan du finde her
Fundamentale sikkerhedsprincipper kræver, at en service autentificerer en forbruger. Servicen og dets forbruger risikerer derved at blive tæt koblet, medmindre sikkerheden selv kan håndteres på en løst koblet facon. Hvis hver Web Service og applikation udviklet i værdikæden kræver en unik tilgang, vil potentielle fordele blive tabt på grund af omkostningerne til at bygge og styre den krævede infrastruktur.
Når der er flere led, der skal behandle en SOAP-besked, skal autentifikations - og autorisations informationen følge forespørgslen på tværs af de traditionelle grænser mellem applikationer, netværk og organisationer, hver med deres egne individuelle sikkerhedsmekanismer angivet på flere niveauer. Hvis en Web Service skal håndtere sikkerhed baseret på slutbrugeren, må den have adgang til autentifikations- og autorisationsinformation om slutbrugeren, på hvis vegne SOAP-anmodningen er sendt.
Phil Wainewrights artikel kan du finde her
XML-databaser
Ronald Bourrets artikel omkring XML-databaser har jeg taget med, for at gøre opmærksom på at man skal til at overveje hvor det vil være hensigtsmæssig at bruge XML-databaser.
XML-databaser er karakteriseret ved:
- Definerer en model for et XML-dokument, i modsætning til data i det dokument, og gemmer og henter dokumenter i henhold til denne model.
- Har et XML-dokuemnt som dets fundamentale lagringsenhed, ligesom relationelle databaser har rækker i tabeller som det fundamentale lagringsenhed
- Databasen er specialiseret til at gemme XML-data og gemmer alle komponenter af XML-modellen intakt
- Dokumenter kommer ind og dokumenter kommer ud
Har vi brug for Semantic Web?
Paul Festa diskuterer i denne artikel om Semantic Web er det nye internet eller en kompleks teknologi, der søger efter et problem at løse.
Min vurdering er, at man skal passe på med kun at betragte den fremtidige vision for Semantic Web, men primært kigge på hvor kan virksomheden bruge teknologierne i dag?
Semantic Web muliggør en lettelse af informationsintegrationen, ikke applikationsintegrationen som webservices-standarderne fokuserer på. Det drejer sig om at forbinde data til dets definitioner og sammenhæng og bevæge os fra en web af dokumenter til en web af data.
Ligesom med webservices er den i øjeblikket primære brug af semantic web internt i virksomhederne og som Gartner angiver: "It will be a long time before a significant portion of the Web follows the vision of the Semantic Web, which is about machine-readable content. Still, in many areas (such as content management, life sciences, government, media, industry and market information), the principles of the Semantic Web (for example, ontologies) will be adopted much earlier."
Paul Festas artikel findes her
Min vurdering er, at man skal passe på med kun at betragte den fremtidige vision for Semantic Web, men primært kigge på hvor kan virksomheden bruge teknologierne i dag?
Semantic Web muliggør en lettelse af informationsintegrationen, ikke applikationsintegrationen som webservices-standarderne fokuserer på. Det drejer sig om at forbinde data til dets definitioner og sammenhæng og bevæge os fra en web af dokumenter til en web af data.
Ligesom med webservices er den i øjeblikket primære brug af semantic web internt i virksomhederne og som Gartner angiver: "It will be a long time before a significant portion of the Web follows the vision of the Semantic Web, which is about machine-readable content. Still, in many areas (such as content management, life sciences, government, media, industry and market information), the principles of the Semantic Web (for example, ontologies) will be adopted much earlier."
Paul Festas artikel findes her
Styrelse vil aflive papir-regnskab
Denne artikel af Dan Jensen fra Computerworld sætter fokus på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at alle virksomheder med den digitale signatur kan indsende deres regnskaber elektronisk i XBRL-formatet.
XBRL-formatet er et eksempel på en spændende udvikling indenfor de næste par år.
Det må antages, at alle virksomheder udover deres traditionelle regnskab i PDF også vil offentliggøre XBRL-regnskabet på deres hjemmeside.
Da XBRL er en global XML-standard, vil det være relativt simpelt, at lave en agent der analyserer regnskaber fra alverdens selskaber. F.eks. hvad er den årlige vækst indenfor farmaceutiske virksomheder i et specielt geografisk område?
Dan Jensens artikel kan du finde her
XBRL-formatet er et eksempel på en spændende udvikling indenfor de næste par år.
Det må antages, at alle virksomheder udover deres traditionelle regnskab i PDF også vil offentliggøre XBRL-regnskabet på deres hjemmeside.
Da XBRL er en global XML-standard, vil det være relativt simpelt, at lave en agent der analyserer regnskaber fra alverdens selskaber. F.eks. hvad er den årlige vækst indenfor farmaceutiske virksomheder i et specielt geografisk område?
Dan Jensens artikel kan du finde her
Risici ved at køre en SOA uden et register
Luc Clement tager i denne artikel fat på diskussionen omkring anvendeligheden af et UDDI-register. En SOA kan ikke implemnteres i stor skala uden et register hvor alle tilgængelige og godkendte services er udstillet. Man kan enten vælge at bygge det selv eller benytte webservice-standardern UDDI og selv om UDDIen indeholde rmange facilieteter som der ikek er behov for i dag, så vil det være den bedste fremtidssikring man kan opnå.
UDDI har ikke som XML, SOAP og delvist WSDL slået igennem i virksomhedernes brug. Det skyldes primært, at selve brugen af UDDI for mange virksomheder kræver en ny måde at bruge it på, men det er værd at understrege vigtigheden af et centralt register for et distribueret medium som internettet. Før Yahoo! i 1994 begyndte at offentliggøre og vedligeholde et register over hjemmesider, de fandt, var det at finde information på internettet en besværlig og tidskrævende proces. Det afhang simpelthen af, om brugeren vidste, hvor han skulle kigge. Uden UDDI er processen med at finde Web Services meget lig denne. Personer, der skal implementere og forbinde distribuerede systemer, skal offline blive enige om en protokol og er afhængige af manuel dokumentation for at deres computere og software kan tale sammen. UDDI vil fjerne denne udfordring og skabe muligheden for, at internetbaseret software kan forbinde til andet software. Derved forøges effektiviteten ved integrering af internetbaserede applikationer. Efterhånden som e-business mere og mere bevæger sig hen imod et miljø af A2A-kommunikation, vil effektiv opdagelse og vedligeholdelse af automatiske forretningsprocesser være essentiel.
Luc Clements artikel findes her
UDDI har ikke som XML, SOAP og delvist WSDL slået igennem i virksomhedernes brug. Det skyldes primært, at selve brugen af UDDI for mange virksomheder kræver en ny måde at bruge it på, men det er værd at understrege vigtigheden af et centralt register for et distribueret medium som internettet. Før Yahoo! i 1994 begyndte at offentliggøre og vedligeholde et register over hjemmesider, de fandt, var det at finde information på internettet en besværlig og tidskrævende proces. Det afhang simpelthen af, om brugeren vidste, hvor han skulle kigge. Uden UDDI er processen med at finde Web Services meget lig denne. Personer, der skal implementere og forbinde distribuerede systemer, skal offline blive enige om en protokol og er afhængige af manuel dokumentation for at deres computere og software kan tale sammen. UDDI vil fjerne denne udfordring og skabe muligheden for, at internetbaseret software kan forbinde til andet software. Derved forøges effektiviteten ved integrering af internetbaserede applikationer. Efterhånden som e-business mere og mere bevæger sig hen imod et miljø af A2A-kommunikation, vil effektiv opdagelse og vedligeholdelse af automatiske forretningsprocesser være essentiel.
Luc Clements artikel findes her
Undgå dårlig SOA
Jason Bloomberg gennemgår i denne artikel nogle af de faldgruber, der er i en SOA-implementering.
Det er vigtigt rimelig tidligt i processen at opbygge en overordnet arkitekturbyplan , der udstikker retningen for virksomhedens arkitektur. Denne byplan skal fungere som retningsgivende uden at specificere implementeringsdetaljer.
Jason Bloombergs artikel findes her
- Argumentere om hvad SOA er frem for at gøre SOA rigtigt
- Forveksle webservices med SOA - Vær dog opmærksom på at opbygning af en SOA uden brug af webservicestandarerne, vil forøge risikoen for en dårlig SOA.
- At overlade SOA til it-afdelingen
- Tro at man kan købeen SOA fra en leverandør
- Opbygge SOA fra grunden
- Vandfalds-SOA-projekter
- Gøre SOA for vanskeligt
Det er vigtigt rimelig tidligt i processen at opbygge en overordnet arkitekturbyplan , der udstikker retningen for virksomhedens arkitektur. Denne byplan skal fungere som retningsgivende uden at specificere implementeringsdetaljer.
Jason Bloombergs artikel findes her
fredag, december 22, 2006
Hvad du ikke ønsker at vide om SOA!
I denne artikel præsentere Philip Howard ti ting man skal vide om en SOA. Han fremhæver blandt andet:
- Det er svært at fortælle en forretningsansvarlig hvad SOA er. Det er svært at bygge en business case baseret på forøget behændighed og fleksibilitet. SOA bliver derfor nødt til at være en løsning på et forretningsproblem.
- Business Proces Management (BPM) er ikke det samme som en SOA. Det kan endda vise sig at være en flaskehals, hvis alt bygges omkring BPM-løsningen og ens services konstant skal referere til BPM’en for instruktioner
- De fleste leverandører accepterer behovet for hændelser i en SOA, men mange forstår ikke konsekvenserne for øjeblikkelig reaktion på forretningshændelser
- Det er ikke nødvendigt at anvende SOAP
- Hvordan kan man forvente, at service kan genbruges, når det ikke lykkedes med objekter og komponenter?
- Data ignoreres ofte i problemstillingen indenfor SOA.
Jeg vil overlade til læseren at kigge på de øvrige punkter og her fokusere på hans kommentar om, at det ikke er nødvendigt at anvende SOAP eller i bredere forstand at SOA ikke er det samme som webservices.
Webservices er standard baserede interfaces til softwarefunktionalitet og har vist sin værdi ved at reducere omkostninger til integration. SOA er derimod en software-arkitektur rettet mod services. Webservices repræsenterer den mest accepterede type af software-service, fordi den er uovertruffen til at forbinde forskellige teknologier og er den teknologi, der har givet vind i sejlene til SOA. Men SOA inkluderer også politikker, governance og ikke webservice-protokoller og internt i applikationen kan f.eks. JMS og MQ anvendes.
Webservices er typisk første berøring og det giver forventninger om
- Produktivitets-forbedringer
- Hurtig tilbagebetaling
- Simple måder at tilgå systemer på
Men det er vigtigt, at balance det mod at webservices
- Ikke giver en SOA
- Er en mekanisme i en SOA
Når man anvender webservices skal man være opmærksom på, at selv om konceptet har været kendt i årtier, så er webservices et relativt nyt fænomen og man kan ikke forvente, at webservices fungerer som forventet. Dels skal standarderne modnes før de accepteres, produkter til understøttelse af webservices skal modnes og organisationerne, der skal benytte webservices, skal også modnes.
De opportunistiske måde at bruge webservices på skal forblive opportunistisk, samtidig skal virksomheden opbygge en SOA-strategi, der også indeholder et web-servicerammeværk
Man kan bygge en SOA uden webservices og man kan bygge webservices uden at have en SOA, men sammen giver de den største værdi.
Elektronisk tinglysning
Domstolsstyrelsen er i gang med et spændende projekt, hvor formålet er at ændre tinglysningen i Danmark fra at være primært papirbaseret til 100 % elektronisk. Der er ikke nogle eksisterende systemer at tage hensyn til, hvorfor det har været muligt at serviceorientere systemet til elektronisk tinglysning (e-TL) lige efter bogen.
Eletronisk Tinglysning er et af de initiativer indenfor digital forvaltning, der har den mest attraktive business case. Der regnes med samfundsmæssige besparelser på over 300 mio. kr om året og selve projektet har budgetteret med samlede udviklings- og drifts-omkostninger på 250-350 mio kr over en fem årig periode.
Elektronisk tinglysning vil på skæringsdatoen 25. marts 2008 ændre tinglysningen af rettigheder i Danmark fra udelukkende at kunne tinglyse baseret på papirbaserede dokumenter til udelukkende at kunne tinglyse XML-baserede dokumenter påført digital signatur.
Elektronisk tinglysning er et skoleeksempel på mulighederne ved en serviceorienteret arkitektur, da det kræver fleksibilitet til de fremtidige lovgivningsmæssige og samfundsmæssige ændringer samt skal indgå i forretningsproces-orkestreringer med et stort udvalg af eksterne interessenter (Realkredit, Banker, Finansieringsinstitut, Ejendomsmægler, Advokater, Landinspektører, Offentlige register osv.).
Nedenfor har jeg beskrevet konsekvenserne ved elektronisk tinglysning, yderligere information kan findes på http://www.e-tl.dk/
I Danmark modtager de 82 retskredse i dag ca. 3,5 mio. anmeldelser om tinglysninger om året. Tinglysningen sker udelukkende på basis af papir-dokumenter modtaget fra anmelderen. Den nuværende it-understøttelse består i, at medarbejderne, efter de har kontrolleret/prøvet anmeldelsen, indtaster summariske informationer i et it-system
Papir-dokumentet er efterfølgende arkiveret i ejendommens aktmappe. Der er i dag ca. 2.5 mil. aktmapper som indeholder ca. 70 mio. stykker papir.
For at strømline processen er det besluttet tre indsatsområder:
Centralisering – Alle medarbejdere skal samles et sted, i Tinglysningsretten i Hobro.
Digitalisering – Efter 26. marts 2008 vil det udelukkende være muligt at tinglyse, ved at sende elektroniske dokumenter (i XML) signeret med digitale signaturer. Alle papirbaserede anmeldelser vil blive afvist. Alle 70 mio. stykker papir i aktmapperne skal skannes ind og bliver tilgængelig som søgbare PDF-dokumenter.
Automatisering – Væsentlige dele af opgaven med at kontrollere og prøve anmeldelsen vil blive automatiseret. Ligesom al forespørgsel sker via webservice-kald eller fra den eksterne portal, som tinglysningsretten stiller til rådighed
Der er forventet, at disse initiativer vil reducere antal medarbejdere der foretager tinglysninger fra 400 til 150, hvilket, sammen med et bedre it-baseret sagsbehandlingssystem, vil betyde en omkostningsreduktion for Domstolene. Det nye it-system kaldes e-TL.
De største besparelser vil det danske samfund dog opleve, når behandlingen af en tinglysning reduceres fra i gennemsnit 5 dage (op til 3 uger i spidsbelastninger) til få sekunder.
Beregninger viser potentielle årlige effektiviseringer på 300-400 millioner kroner.
Effektiviseringerne kommer fra
Færre ressourcer skal bruges hos de professionelle aktører (Finansielle institutioner, ejendomsmæglere, advokater, landinspektører osv.)
Eletronisk Tinglysning er et af de initiativer indenfor digital forvaltning, der har den mest attraktive business case. Der regnes med samfundsmæssige besparelser på over 300 mio. kr om året og selve projektet har budgetteret med samlede udviklings- og drifts-omkostninger på 250-350 mio kr over en fem årig periode.
Elektronisk tinglysning vil på skæringsdatoen 25. marts 2008 ændre tinglysningen af rettigheder i Danmark fra udelukkende at kunne tinglyse baseret på papirbaserede dokumenter til udelukkende at kunne tinglyse XML-baserede dokumenter påført digital signatur.
Elektronisk tinglysning er et skoleeksempel på mulighederne ved en serviceorienteret arkitektur, da det kræver fleksibilitet til de fremtidige lovgivningsmæssige og samfundsmæssige ændringer samt skal indgå i forretningsproces-orkestreringer med et stort udvalg af eksterne interessenter (Realkredit, Banker, Finansieringsinstitut, Ejendomsmægler, Advokater, Landinspektører, Offentlige register osv.).
Nedenfor har jeg beskrevet konsekvenserne ved elektronisk tinglysning, yderligere information kan findes på http://www.e-tl.dk/
I Danmark modtager de 82 retskredse i dag ca. 3,5 mio. anmeldelser om tinglysninger om året. Tinglysningen sker udelukkende på basis af papir-dokumenter modtaget fra anmelderen. Den nuværende it-understøttelse består i, at medarbejderne, efter de har kontrolleret/prøvet anmeldelsen, indtaster summariske informationer i et it-system
Papir-dokumentet er efterfølgende arkiveret i ejendommens aktmappe. Der er i dag ca. 2.5 mil. aktmapper som indeholder ca. 70 mio. stykker papir.
For at strømline processen er det besluttet tre indsatsområder:
Centralisering – Alle medarbejdere skal samles et sted, i Tinglysningsretten i Hobro.
Digitalisering – Efter 26. marts 2008 vil det udelukkende være muligt at tinglyse, ved at sende elektroniske dokumenter (i XML) signeret med digitale signaturer. Alle papirbaserede anmeldelser vil blive afvist. Alle 70 mio. stykker papir i aktmapperne skal skannes ind og bliver tilgængelig som søgbare PDF-dokumenter.
Automatisering – Væsentlige dele af opgaven med at kontrollere og prøve anmeldelsen vil blive automatiseret. Ligesom al forespørgsel sker via webservice-kald eller fra den eksterne portal, som tinglysningsretten stiller til rådighed
Der er forventet, at disse initiativer vil reducere antal medarbejdere der foretager tinglysninger fra 400 til 150, hvilket, sammen med et bedre it-baseret sagsbehandlingssystem, vil betyde en omkostningsreduktion for Domstolene. Det nye it-system kaldes e-TL.
De største besparelser vil det danske samfund dog opleve, når behandlingen af en tinglysning reduceres fra i gennemsnit 5 dage (op til 3 uger i spidsbelastninger) til få sekunder.
Beregninger viser potentielle årlige effektiviseringer på 300-400 millioner kroner.
Effektiviseringerne kommer fra
Færre ressourcer skal bruges hos de professionelle aktører (Finansielle institutioner, ejendomsmæglere, advokater, landinspektører osv.)
- Al kommunikation til e-Tl sker via webservices, det betyder at de professionelle aktører kan foretage anmeldelser og straks modtage svar fra Tinglysningen om resultatet af den automatiserede prøvelse på ”egen skærm”. Ligesom information kan hentes automatisk og elektroniske dokumenter kan udfyldes automatisk.
- Den øjeblikkelige behandling af anmeldelsen medfører færre afbrudte arbejdsprocesser og færre kundemøder, ligesom kopiering, kuvertering og ingen skrivning af følgebrev reducerer deres omkostninger.
- Den indskannede akt kan tilgås elektronisk via webservice kald hvilket giver dem mulighed for at integrere de gamle papir-akter i egne systemer
- Bankgaranti i en kortere periode
- Mindre rentetab af overskuddet ved salg af fast ejendom
- Osv.
Dertil kommer forbedringer i form af bedre service overfor borgerne, der vil opleve en hurtigere tinglysningsproces og få præcis angivelse af det tidsmæssige forløb (der bruges et BPM-værktøj til at håndtere processen og indsamle oplysninger om sagsbehandlingstiden). I forbindelse med ejendomshandler vil det være lettere at se, hvilke rettigheder der er tinglyst på ens ejendom, sagsbehandlingstiden vil være ens i hele landet, fortolkning af formalia vil være den samme og tinglysningssystemet vil være mindre følsomt over for perioder med særligt mange tinglysninger f.eks. ved konverteringsbølger
De samlede omkostninger for at bygge e-TL inkl. indskanningen af akterne er estimeret til 250-350 mil kr. indtil slutningen af 2012.
Et væsentligt punkt i kravspecifikationen har været ønsket om et fleksibelt system, der simpelt kan tilpasse sig ændret dansk eller EU-logivning, den teknologiske udvikling samt ændringer i den måde som professionelle aktører og borgere vil anvende tinglysningen på. Dertil kommer behovet for, at professionelle aktører skal kunne integrere tinglysnings-funktionalitet tilbudt af e-TL direkte ind i deres interne sagsbehandlingssystemer
Den nødvendige fleksibilitet opnås ved at basere e-TL på en serviceorienteret arkitektur og at basere grænsefladerne til de eksterne parter på webservices.
Serviceorientering sker ved at opbygge et antal principper, som e-TL skal baseres på. Det drejer sig f.eks. om:
Sikkerhedsprincippet – Sikkerheds-infrastrukturen må ikke sætte unødige grænser for nuværende og fremtidige parter. Sikkerheden skal håndteres på en måde, der er omkostningseffektiv for såvel e-TL som for dets partner
Forretningshændelsesprincippet – Enhver forretningshændelse der sker i e-TL offentliggøres øjeblikkeligt til interesserede parter. Det giver parterne mulighed for, at reagere øjeblikkeligt i henhold til deres egen forretningskontekst, når en forretningshændelse sker. Dette i modsætning til traditionelle service-kald, hvor man først får besked, når man spørger.
Princippet om åbne standarder - Åbne standarder skal anvendes konsekvent. Det giver e-TL mulighed for at integrere med et betydeligt antal partnere på netop en måde
Netværksdata princippet – Alle informationer fra eksterne offentlige databaser (CPR, CVR, DMR …) vil blive tilgået direkte ved kilden ved brug af webservices. Det betyder, at der ikke vil eksisterer nogle kopier af eksterne databaser hos e-TL.
E-TL vil iværksættes henover påsken 2008 i form af et såkaldt ”big bang”, hvor man overgår fuldstændigt fra det gamle papirbaserede system til det nye elektroniske system.
SOA efter hype
I denne artikel har Rich Seeley interviewet en gruppe personer om, hvor SOA står i dag. Det er der kommet nogle interessante betragtninger ud af:
- Leverandør-hype omkring SOA er stadig rimelig høj, men er nu begyndt at blive modsagt af skuffelser hos udviklere og ledelsen
- SOA applikationer er sammensat af mange ”bevægelige enheder”, så de er mere komplekse end enkeltstående applikationer
- Den væsentligste fordel ved SOA er den kortere tid til ændring. SOA tilbyder ikke væsentlige omkostningsbesparelser for virksomheder. Men SOA har en positiv indflydelse på virksomhedens behændighed
- SOA skal være med til at føre virksomheden videre og bør afprøves, frem for at blive adopteret for sin egen skyld. En hjørnesten i ethvert SOA-initiativ er, at det skal involvere en konstruktiv konversation mellem it og forretningen
- Et andet problem er, at mange fokuserer på service-orienteringen frem for på arkitektur. Men det er arkitekturen og disciplinen, der gør det muligt for SOA at levere værdi. Uden en solid arkitektur og styring er SOA basalt set spild af tid.
- Der er nu mange virksomheder, der kommer med rigtige SOA-projekter. Mange virksomheder har brugt det sidste års tid på undersøgelser og ikke tekniske opgaver såsom at overveje den rigtige tilgang, spørgsmålet om de har de rigtige kvalifikationer tilgængelig, hvordan de vil organisere deres SOA osv. (Se også denne undersøgelse)
- Industrien er nu modnet så meget, at virksomheder har tilstrækkelig med funktioner og muligheder, der er tilstrækkelig med software, de har tilstrækkelig med applikationer, men de har behov for at forbedre det som de allerede har og få applikationer til at arbejde bedre sammen
SOA er ikke slutningen/løsningen på al virksomheds-arkitektur, indenfor en årrække vil der komme noget andet. Men SOA har bevist, at det har betydning, er værdifuld nok og tilstrækkelig komplekst til at organisationer vil arbejde på at få deres SOA-aktiviteter til at give et godt afkast i lang nok tid til, at vi kan regne med, at den næste bølge af arkitektur-evolution vil afhænge af og bygge på SOAs succes.
Rich Seeleys artikel
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
