Eugene Kuznetsov tager i denne artikel fra Indien fat på et centralt emne: Hvordan deles brugerautentifikation og autorisation mellem de enkelte Web Sevices?
Mange partnere vil være involveret i en Web Service-model. Det er derfor nødvendigt, at brugeridentitet og tilhørende information kan deles mellem mange virksomheder, samtidig med at brugerens information og hver enkelt virksomheds unikke relationer med brugeren beskyttes. Hvis adgang til en Web Service skal besluttes, baseret på informationer om slutbrugeren, må denne Web Service have adgang til information, der gør den i stand til at træffe denne autorisationsbeslutning . Oplysninger om identiteten på brugeren er ikke nødvendig, relevant autorisationsinformation er tilstrækkeligt.
Da hvert led i en Web Services proces kan være ejet af forskellige enheder, må det forventes, at de har hver deres modeller, systemer og standarder for autentificering. For at disse Web Services kan arbejde sammen, må der være troværdige mekanismer, hvormed disse adskilte modeller kan udveksle identiteter. Da autentifikationsmodeller kan variere, må et sådan system også være løst koblet. Godt designede Web Services skal være fleksible i forhold til deres forventninger omkring andre systemers autentifikationsmodeller.
I en proces, der involverer adgang til flere systemer, bør det ikke være situationen, at brugeren skal autentificere sig, hver gang en SOAP-anmodning skal sendes på dets vegne. Udfordringen med at levere denne funktionalitet betegnes som single sign-on eller federated trust (forbunden troværdighed).
Eugene Kuznetsovs artikel findes her
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar