onsdag, september 06, 2006

Sir Tim Berners-Lees forventninger omkring Semantic Web

Mark Frauenfeld har interviewet Tim Berners-Lee om status på Semantic Web.
Semantic Web er det næste trin på interoperabilitetsstigen. Internetstandarderne har forbundet maskinerne, Web Service-standarderne forbinder applikationerne og Semantic Web-standarderne vil forbinde informationen.

Semantic Web drejer sig om at opbygge en infrastruktur, hvor information fra forskellige kilder, kan blive integreret dynamisk for at udføre nogle opgaver. Semantic Web leverer mekanismer, der muliggør integration af informationer. Data er ikke det samme som information. Data bliver information, når det kan forstås. Data med tilhørende metadata til beskrivelse af dets betydning, bliver information der kan behandles af en computer.

En af de mest spændende ting ved Internettet er, at det er så mange forskellige ting for så mange forskellige personer. Den kommende Semantic Web vil multiplicere denne mangesidighed tusinder af gange. For nogle vil den afgørende feature af Semantic Web være letheden hvormed ens PDA, bærbare, kontor PC, server og ens bil vil kommunikere med hinanden. For andre vil det være automatiseringen af virksomhedsbeslutninger, der tidligere skulle udarbejdes i hånden. For andre igen vil det være muligheden for at tilgå troværdigheden af dokumenter på nettet og den lethed hvormed man vil kunne finde svar på spørgsmål. Lige meget hvad grunden er, vil alle kunne finde en grund til at understøtte visionen om Semantic Web.

Mark Frauenfelds interview findes her

Ingen kommentarer: